17. maj 2016

At være på gyngende grund

Hver eneste dag, jeg er på arbejde, træder jeg et skridt ud på gyngende grund - sådan føltes det i starten, og jeg har det stadig sådan. Ikke hver dag men følelsen af at være på gyngende grund uanset omfanget af forberedelse dukker op. Men mon ikke mange kan have det sådan af og til?
Jeg kan bare ikke lade være med at tage det skridt ud på gyngende grund, for det er en drøm at arbejde med mit fag igen - på uni, en drøm er gået i opfyldelse, og det er en nu en virkelighed, som overstiger min vildeste fantasi, at jeg ville kunne igen, efter min hjerne kollapsede kognitivt og jeg væltede psykisk og på andre måder fysisk af stress.

Når jeg får den følelse af usikkerhed, er jeg begyndt at tage nogle dybe vejrtrækninger for at få ro på min krop, så den ikke anspændes unødigt og sender signaler til hjernen om at undgå situationen. At undgå situationen - nemlig mit arbejde, ønsker jeg ikke, så flugt er ikke en mulighed. Derimod ønsker jeg at være OK med, at jeg ikke nødvendigvis har svar på alt, og at jeg er et menneske. Alas!! Jeg er menneske med alle de fejl og mangler det indebærer, men sørme også med alle de værdier og kompetencer det indebærer, så når det er den vej - den gyngende grund, jeg vælger, så kræver det for det første, at jeg lærer at få ro på - på en måde, som virker for mig, samt at jeg tør at være sårbar i stedet for at sætte en facade op (den holder jo ikke i længden, og det flytter mig blot væk fra mig selv og lige præcis alt det, jeg er og kan som menneske).

Jess Huddart viser og beskriver rigtig fint, hvordan hun arbejder med at være i sig selv og være sig selv, når hun gang på gang er på gyngende grund.




Kender I følelsen af usikkerhed? Hvordan overkommer I den?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar