18. april 2016

Weekend alene og uden planer

Weekender med planer er der som sådan ikke noget slemt ved, så længe der ikke er for mange af slagsen - for jeg vil gerne have mulighed for at nyde en enkelt plan ordentligt. Guldet er dog, når der ikke er planlagt noget, og jeg derfor kan planlægge dagene helt efter temperament.

Jeg har haft sådan en af slagsen for nylig. :-D
I know. Kan det blive bedre? Overhovedet?

Jakob var over en weekend på programmeringskonference, så den var helt og aldeles tom for aftaler. Jep, jeg var ret meget oppe at køre i mit stille sind over den totalt planfrie weekend, muligvis spillede det også lidt ind, at jeg netop havde været syg og ikke heeeellt var på dupperne igen, og derfor trængte til lidt mere hvile, og tage tingene i et rooooligt tempo. Det afviser jeg ikke. Men jeg kom mig, faktisk, og på højkant igen tullede jeg rundt i min stilhedseufori og malede hylde til vindueskarm - der er jo en del tørretid, så det blev taget i små skridt, jeg vaskede tøj (eller, det klarede vaskemaskinen jo for mig), jeg drak lidt the, læste en bog færdig, fik frisk luft ved at tage i haven og luge lidt. Alt sammen i et meget overkommelig tempo.

Hvordan har I det med weekender med alenetid og uden planer?

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker dem, eller jo en enkel god plan kan være rar, men det bedste er ingen planer og viden om det mulige alt efter vejret og hvordan jeg har det.

    SvarSlet
  2. :-) Netop - altid godt lige at tage bestik af vind, vejr og energi.
    Dejligt, at du giver dit besyv med her på bloggen. Tak.

    SvarSlet